Rådgivningsaftaler indeholder ikke sjældent bestemmelser, som pålægger en af parterne (eller dem begge) at sørge for genopfyldning af projektforsikringen under visse omstændigheder. Spørgsmålet er blandt andet, hvilken betydning det har for ansvarsforsikringen, hvis forpligtigelsen til at genopfylde forsømmes. I T:BB 2020.198VBA mente voldgiftsretten, at rådgiveren havde en selvstændig pligt, der ”næppe [var] betinget af en anmodning fra bygherre” til at genopfylde forsikringen og dermed give bygherren sikkerhed for, at der var dækning for rådgiverens potentielle ansvar.
Disse spørgsmål og mange flere er behandlet nærmere i vores bog ”ABR 18 med kommentarer”, som udkommer om få dage på forlaget Karnov Group. Bogen kan forudbestilles her.
