Fast ejendom
Projektudvikling, transaktioner og lejeret
VILTOFT’s team for Fast Ejendom yder specialiseret og værdiskabende rådgivning inden for alle områder af fast ejendom. Teamet har mange års erfaring med at rådgive om projektudvikling, ejendomstransaktioner, erhvervslejeret og øvrig fast ejendom til en række af de store aktører på markedet.
Ved projektudvikling bistår teamet med rådgivning om køb af grunde og byggeretter, udvikling af infrastruktur, planretlige forhold, udviklingsaftaler, indgåelse af lejeaftaler og overdragelse som turnkey ejendom.
Teamet for Fast Ejendom er endvidere specialiserede i ejendomstransaktioner, hvor teamet bistår med aktiv- og selskabsoverdragelser, strukturering af overdragelser, oprettelse af datarum, gennemførelse af juridisk due diligence, udarbejdelse og forhandling af aftalegrundlag, forberedelse og gennemførelse af signing og closing.
Endelig rådgiver teamet om erhvervslejeret, herunder rådgivning ved indgåelse af lejekontrakter, vilkårsændringer, tvister og fraflytningsaftaler, ligesom teamet forestår retssagsbehandling af komplekse tvister om fast ejendom og lejeret.
Teamet for Fast Ejendom i VILTOFT er drevet af erfarne kræfter, der har rådgivet om projektudvikling og transaktioner i en årrække. Ved at kombinere erfaringen fra projektudvikling og transaktioner med VILTOFT’s eksisterende specialer inden for udbud, entreprise og proces kan VILTOFT tilbyde klienter en helhedsorienteret løsning. Teamet for Fast Ejendom indgår således i et tæt samarbejde med dygtige kollegaer i VILTOFT, ligesom teamet har et godt samarbejde med andre faggrupper, der også er relevante for ejendomsmarkedet, herunder revisorer, ingeniører, entreprenører, pengeinstitutter og landinspektører.