Ny retspraksis

Danske afgørelser
Udenlandske afgørelser

Danske afgørelser

TBB2021.198:
Retten fandt ikke, at det var et “åbenbart” utjenligt retsskridt at anlægge voldgiftssag trods manglende aftale om ABR 89. Forældelse dermed afbrudt foreløbigt ved indgivelse af klageskrift.
(Afsnit 8.1.1 og 8.1.4)

U2021.784Ø: 
Der var ikke grundlag for at tillade bevisoptagelse i form af partsedition til brug for vurdering af, om der skulle indledes voldgiftssag. Retsplejelovens § 343 og voldgiftslovens § 27, stk. 1.
(Afsnit 8.3.2)

U 2020.3312 Ø:
Erstatningskrav mod advokat, der hvilede på den antagelse, at en voldgiftskendelse kunne være indbragt for domstolene, såfremt advokaten havde rådgivet herom, ikke taget til følge.
(Afsnit 10.1 og 10.4.6)

U2020.3013Ø:
Indsigelse mod landsdommers habilitet ved en afgørelse, der var truffet som led i et syn og skøn ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, uden at der var anlagt voldgiftssag, kunne ikke indbringes for domstolene, da forholdet ikke var omfattet af voldgiftslovens § 13, stk. 3. [kæret]
(Afsnit 7.3.3)

BS-25526/2020-HJR sml. U2020.2084Ø:
Skønserklæringer, der var udarbejdet under en sag mod en anden modpart, blev anset for ensidigt indhentede erklæringer og tillagt fremlagt.
(Afsnit 8.3.2)

U2020.2777Ø:
Østre Landsret ikke inhabil i en ankesag, der angik en voldgiftsafgørelse om kompetence truffet af en kollega som enedommer.
(Afsnit 7.3.1)

U2020.2029H:
Isoleret bevisoptagelse om brandårsag i forbindelse med udførelse af en bygningsentreprise omfattet af AB 92 kunne gennemføres ved de almindelige domstole.
(Afsnit 5.2.2)

U2020.1116Ø:
Aftale om transport af gods fra Shanghai til Danmark kunne ikke anses for et internationalt retsforhold, og der var derfor værneting i Danmark, jf. sølovens § 310.
(Afsnit 11.3) 

U2020.993Ø:
Voldgiftsklausul i ansættelseskontrakt ikke tilsidesat.
(Afsnit 3.2.3)

U2020.845H:
Arbejdsretten anset for enekompetent til at træffe afgørelse om, hvorvidt en overenskomst lever op til den direktivmæssige beskyttelse af vikarer.
(Afsnit 6.1.2)

BS-53988/2019-SHR:
Ikke dansk værneting. Det fandtes ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at der mellem den belgiske sagsøgte og Vestas Deutschland var aftalt dansk værneting, da rammeaftalen mellem sagsøgte og et andet selskab i Vestas-koncernen ikke fandtes at omfatte Vestas Deutschland.
(Afsnit 4.3.5 og 11.3)

BS-52112/2019-HJR:
Berigtigelse af valuta fra norske til danske kroner tilladt. I en dom om bl.a. godtgørelse som følge af et ophørt agentsamarbejde fastslog byretten, at Vidar Bersaas Invest AS havde krav på 2/3 af det maksimalt mulige beløb efter handelsagentloven. Ved fastsættelsen af godtgørelsen anvendte retten nogle beregninger fra et af sagens bilag. Beløbene i bilaget var opgjort i danske kroner, men blev i dommen angivet som opgjort i norske kroner. Retten erkendte, at valutaangivelsen i dommen beroede på en fejltagelse. Efter retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt., kan retten til enhver tid i embeds medfør berigtige skrivefejl, som er indløbet i henseende til ord, navne eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser, som alene vedrører udfærdigelsens form. Højesteret fandt, at fejlen var af en sådan karakter, at den kunne berigtiges i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt., og hjemviste sagen til byretten med henblik på berigtigelse. Landsretten var nået til et andet resultat.
(Afsnit 9.4 og 10.5)

BS-23440/2019-SHR:
FOB-sælger blev frifundet for krav om betaling af omkostninger til flydekran i afskibningshavnen rejst af FOB-køberens kontraherende transportør. Sagen omfatter et spørgsmål om vedtagelse af værnetingsklausul i et konnossement. 
(Kap. 4) 

BS-12270/2019-SHR:
Voldgiftskendelse ikke ugyldig. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte en voldgiftskendelse om bl.a. konkurrenceretlige spørgsmål som ugyldig i medfør af voldgiftsloven § 37, stk. 2, nr. 2, litra a om tvistens art og heller ikke § 37, stk. 2, nr. 2, litra b om åbenbar uforenelighed med landets retsorden (ordre public). 
(Afsnit 10.4.6)

U2019.3606V:
Der skulle ikke berammes hovedforhandling i sag mellem entreprenør og bygherre, før spørgsmålet om voldgiftsaftale var afgjort.
(Kap. 4)

U2019.3185Ø:
Voldgiftsinstituttets udpegning af formand for voldgiftsret var i overensstemmelse med voldgiftsaftalen, og indsigelse blev ikke taget til følge. Tillige spørgsmål om mundtlig forhandling. Ej muligt at finde forretningskyndige højesteretsdommere.
(Afsnit 6.3 og 7.2)

TBB2019.747:
Afvisning af at genoptage voldgiftssag i henhold til anmodning begrundet med henvisning til DL 5-1-2, fordi den vindende part ikke havde bogført fakturaer eller afregnet moms heraf.
(Afsnit 8.3.5)

U2019.446H:
Fortolkning af voldgiftsklausul i AB-garanti – hvad kan Højesteret tage stilling til? Domstolene kunne tage stilling til spørgsmål om nedskrivning af banks garantierklæring. Stadeforretning efter underentreprenørs konkurs sidestillet med aflevering i relation til banks garantierklæring.
(Afsnit 4.4.1 og 6.1.1) 

TBB2019.351:
Der var ikke ført bevis for, at der var indgået en aftale, og dermed heller ikke bevis for en voldgiftsaftale.
(Afsnit 4.3.1)

TBB2019.266:
Efter at bygherrens ejendom var nedbrændt, kunne der – trods voldgiftsaftale – gennemføres isoleret bevisoptagelse ved domstolene i form af syn og skøn med to entreprenører som skønsindstævnte.
(Afsnit 5.2.2)

U2019.101SH:
Aftalebestemmelse om værneting i Belgien i parternes »Distribution Agreement« indebar ikke afkald på at anvende reglerne i kap. 40 om midlertidigt forbud. Afvisning af sagen pga. manglende retlig interesse efter kontraktudløb.
(Afsnit 4.3.5 og 11.3)

U2018.3405Ø:
Fuldbyrdelse af voldgiftskendelse afsagt af en voldgiftsret i Rusland nægtet fremme, da det fandtes at være i strid med parternes voldgiftsaftale, at voldgiftssagen ikke blev indledt i Danmark, men derimod i Rusland. Landsretten fandt det godtgjort, at parterne havde haft til hensigt, at en voldgiftssag skulle rejses i indklagedes land.
(Afsnit 9.7 og 10.4.2)

Højesterets dom af 18. oktober 2018 i sag BS-9266/2018-HJR:
I en banks garantierklæring over for en entreprenør på vegne af en bygherre hed det, at bortset fra ”spørgsmål om udbetaling under garantien”,  skulle tvister mellem banken og bygherren behandles af en voldgiftsret nedsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Voldgiftsklausulen skulle fortolkes således, at spørgsmål om garantiens størrelse, herunder nedskrivning og ophør i henhold til garantierklæringens bestemmelser herom, skulle anses for spørgsmål om udbetaling under garantien, som var undtaget fra aftalen om voldgiftsbehandling af tvister.
(Afsnit 4.4.1.)

U2018.1374SH:
Aftale om søtransport var indgået med NSAB som forretningsgrundlag. Det var ikke godtgjort, at speditøren og kunden havde indgået en årsaftale med fast pris og pladsgaranti.
D havde i autosignaturer i hovedparten af e-mails sendt fra D og i en fane i den ugentlige rateoversigt henvist til sit medlemskab af Nordisk Speditørforbund, og at alle opgaver blev udført i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser. NSAB er et »agreed document«, der anvendes som almindeligt forretningsgrundlag mellem speditionsvirksomheder og deres kunder.
(Afsnit 4.3.2) 

TBB2018.936:
Kolonihaveforening (med 352 lejere), der forestod omfattende udlejning og havde en aflønnet bestyrelse, var ikke forbruger i henhold til voldgiftslovens § 7, stk. 2.
(Afsnit 4.6)

TBB2018.905:
Der var ikke ført bevis for, at voldgiftsaftale var indgået.
(Afsnit 4.3)

TBB2018.795V:
Afvisning af sag fra domstolene, da AB 92 ansås for aftalt.
(Afsnit 6.1.1)

BS-9266/2018-HJR:
I en banks garantierklæring over for en entreprenør på vegne af en bygherre hed det, at bortset fra ”spørgsmål om udbetaling under garantien”, skulle tvister mellem banken og bygherren behandles af en voldgiftsret nedsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Voldgiftsklausulen skulle fortolkes således, at spørgsmål om garantiens størrelse, herunder nedskrivning og ophør i henhold til garantierklæringens bestemmelser herom, skulle anses for spørgsmål om udbetaling under garantien, som var undtaget fra aftalen om voldgiftsbehandling af tvister.
(Afsnit 4.4.1)

U2017.3124V:
Ikke grundlag for at tilsidesætte voldgiftskendelse som ugyldig efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra b eller d.
(Afsnit 4.5)

TBB2017.557:
Sagsanlæg ved de almindelige domstole afbrød ikke forældelsesfristen, da mangelsag baseret på indtrædelsessynspunktet skulle være anlagt ved voldgift. Betingelser for at pålægge retsbrudsansvar ikke opfyldt. Utjenlige retsskridt – voldgiftsret kan tage stilling til synspunkter baseret både på retsbrud og indtrædelsessynspunkter.
(Afsnit 6.1.1)

TBB2017.255:
Svensk entreprenør, der ikke havde fået tilsendt AB 92, ikke anset bundet af voldgiftsaftalen heri, idet kontrakten i en rangordningsbestemmelse angav de svenske vilkår ABM 07, men ikke AB 92.
(Afsnit 4.3.2 og 4.3.5)

TBB2016.576: 
Kommune havde ikke over for garant tilsidesat tabsbegrænsningspligt ved at foretage genudbud af entreprise, for hvis opfyldelse garanten havde afgivet en entreprenørgaranti. Omgørelse af AB 92§46-beslutning.
(Afsnit 2.2.2)

TBB2017.557VBA:
Sagsanlæg ved de almindelige domstole afbrød ikke forældelsesfristen, da mangelsag baseret på indtrædelsessynspunktet skulle være anlagt ved voldgift.
(Afsnit 8.1.4, s. 224)

 

Udenlandske afgørelser

UKSC 2020/0091:
What is the correct approach to determining the proper law of an arbitration agreement? What is the relevance of the parties’ choice of law for the main contract under Rome I? What is the role of the court of the seat of an arbitration and in what circumstances is it appropriate or permissible for the English court to permit a foreign court to decide whether proceedings before the foreign court are a breach of an arbitration agreement?
(Kap. 11)

T 5437-17 (svensk):
Om overskridelse af kompetence/stillingtagen til krav ikke omfattet af klausul i tvist om bestilte ekstrakrav, hvor entrepriseaftalen var bragt til ophør?
(Afsnit 6.2.2 og 10.4.4)

UKSC 2018/0100:
When should an arbitrator make disclosure of circumstances which may give rise to justifiable doubts as to his impartiality?
(Afsnit 7.3.2)

Case C-64/17:
Reference for a preliminary ruling — Judicial cooperation in civil matters — Jurisdiction and the enforcement of judgments in civil and commercial matters — Regulation (EU) No 1215/2012 — Article 25 — Existence of a jurisdiction clause — Verbal agreement without written confirmation — Clause contained in the general terms and conditions of sale mentioned in invoices — Article 7(1)(b) — Commercial concession agreement between two companies established in different Member States in respect of the market of a third Member State — Article 7(1)(b), second indent — Determination of the court with jurisdiction — Place of performance of the obligation that is characteristic of such a contract
(Kap. 11)

T 1968-16 (svensk):
Kendelse ikke tilsidesat, fordi voldgiftsdommer havde henvist til bestemmelse, som parterne ikke havde påberåbt sig (jura novit curia)
(Afsnit 8.2)

Ö 3626-17 (svensk):
Enforcement of foreign arbitral award. The question in the application to the Supreme Court was whether there were grounds for refusing recognition and enforcement of a foreign arbitral award in Sweden on the basis that the Respondent in the arbitration was not given an opportunity to present its case in the arbitration.
(Kap. 11)

T 6247-15 (svensk):
Challenge of arbitral award rendered in Stockholm on 3 April 2015, and correction of arbitral award rendered on 30 May 2015 in case no. 2013/043. The Respondent to the arbitration (challenging party) challenged the award under item 2 of Section 34 of the Swedish Arbitration Act (SAA), requesting that the Court of Appeal annul the award in its entirety, or alternatively in part.
(Kap. 10)

 

Tilbage til Nyheder