18.06.2020

VILTOFT yder pro bono-bistand til projekt om bæredygtig byudvikling

Har du hørt, at man ved Kalvebod Bølge i Københavns Havn har etableret maritime nyttehaver, hvor man testdyrker muslinger, tang og østers?

Det er Havhøst, der står bag dette spændende projekt. Havhøst er en selvejende udviklingsorganisation, der blev etableret i 2013, og som i dag tæller knap 1.000 havbønder, der også dyrker marine afgrøder mange steder langs de danske kyster.

Havhøst adresserer 10 af FN’s i alt 17 bæredygtighedsmål, og organisationen forestår et stort formidlingsarbejde, hvor man udbreder kendskabet til maritime nyttehaver gennem skoletjenester, naturvejledernetværk og kulturelle arrangementer, og bl.a. afholder man til efteråret Ild & Vand-arrangementer rundt om i hele landet: https://www.havhøst.dk/ild-vand-tager-form/

Vi er glade for at støtte Havhøst ved at yde juridisk bistand og sparring i forbindelse med organisationens indgåelse af samarbejdsaftaler mv. Bistanden er ydet pro bono.

Selv siger Havhøst: “Vi bevæger sig på et helt nyt felt, så vi støder ret ofte på lovgivning, der ikke tager højde for sådan nogle som os – og vi må ofte indgå aftaler på ret uklare grundlag. Vi kommer med andre ord en gang imellem på dybt vand, og så er det enormt værdifuldt for os at kunne sparre med VILTOFT.”

Du kan se Havhøsts præsentationsvideo her.

29.06.2020

Ny kontrolenhed skal holde byggebranchen i ørene

Regeringen vil oprette en ny statslig kontrolenhed, der skal bekæmpe social dumping.

Enheden skal bl.a. kontrollere, at entreprenører og deres underentreprenører, der udfører bygge- og anlægsopgaver inden for Transport- og Boligministeriets område, overholder de såkaldte arbejdsklausuler, som statslige ordregivere er forpligtet til at indsætte i de kontrakter, de udbyder.

Statslige ordregivere skal – når de udbyder kontrakter om bygge- og anlægsarbejder – indsætte arbejdsklausuler i kontrakterne, der i grove træk sikrer, at arbejderne udføres i overensstemmelse med danske løn- og arbejdsvilkår. Dette følger af cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014. Med cirkulæret opfordres kommuner og regioner til at anvende arbejdsklausuler, hvor det er hensigtsmæssigt.

Ved udarbejdelsen af arbejdsklausuler er det vigtigt at være opmærksom på de begrænsninger, der følger af de EU-retlige regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser og reglerne i det såkaldte udstationeringsdirektiv. Inden for rammerne af disse regler er det kun muligt at stille krav om overholdelse af løn- og arbejdsvilkår, der – inden for det pågældende fagområde – gælder i hele Danmark og om ikke lokalt forhandlede lønninger og arbejdsvilkår.

Det forekommer alligevel, at der i arbejdsklausuler stilles krav om overholdelse af lokalt forhandlede lønninger og arbejdsvilkår. Det forstår man godt den politiske motivation for. Det ændrer dog ikke ved, at sådanne klausuler er uforenelige med EU-retten. Offentlige ordregivere, der gør brug af sådanne klausuler, udsætter sig derfor for risiko for, at klausulerne ikke kan håndhæves, hvis der efterfølgende skulle opstå tvist om spørgsmålet.

Du er velkommen til at kontakte Eva Olesen for en uforpligtende snak, hvis du som ordregiver har brug for råd til, hvordan du udformer dine arbejdsklausuler, så de passer til det kommercielle set-up i dit projekt og samtidig tilgodeser de ovenfor nævnte regler.

Læs mere om den nye kontrolenhed her.

22.06.2020

Nu holder Klagenævnet for Udbud døren åben, når klagenævnet træffer afgørelse i sager om aktindsigt

Det sker ofte – enten forud for en klagers beslutning om at indgive en klage over udbuddet eller i forbindelse med selve klagesagens behandling i Klagenævnet for Udbud – at en klager anmoder om aktindsigt i den vindende tilbudsgivers tilbud eller i oplysninger om tilbuddet i ordregivers evalueringsrapport.

Aktindsigt kan være en vigtig adgang til viden om grundlaget for ordregivers tildelingsbeslutning, når en forbigået tilbudsgiver skal tage stilling til, om der er grundlag for at klage over et udbud.

Staten, regioner og kommuner og nogle af de offentlige selskaber, der udgør såkaldte offentligretlige organer, har – når de optræder som ordregivere – pligt til at imødekomme anmodninger om aktindsigt, i det omfang det følger af reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Hvis en ordregiver afslår en anmodning om aktindsigt, kan ordregivers beslutning om afslag indbringes for Klagenævnet for Udbud, der herefter tager stilling til, om afslaget var berettiget.

Hidtil har Klagenævnet for Udbud kun i begrænset omfang offentliggjort sine afgørelser om aktindsigt. Fra den 15. juni i år vil klagenævnet offentliggøre sine afgørelser om aktindsigt i større omfang end tidligere.

Klagenævnets større åbenhed i sager om aktindsigt kan forhåbentlig gøre det nemmere for ordregivere at ”lægge hånden på kogepladen”, når ordregivere skal tage stilling til anmodninger om aktindsigt, fordi ordregivere fremover får (mere) retspraksis at læne sig op ad

Læs mere på klagenævnets hjemmeside.

29.11.2019

Hvordan kan voldgiftssager i byggeriet løses mere effektivt?

Selv om voldgift fortsat er den foretrukne måde at løse entreprisetvister på, også internationalt, er der i byggebranchen et almindeligt ønske om at gøre voldgiftsprocessen hurtigere og mindre omkostningstung.

Det afspejles herhjemme bl.a. i den gennemgribende revision af tvistløsningsreglerne i AB 18-systemet, som ligefrem sigter mod at undgå voldgiftssager mest muligt.

På internationalt plan er netop offentliggjort en undersøgelse af mulighederne for at effektivisere international voldgift. Det er School of International Arbitration ved Queen Mary University of London, der i samarbejde med det London-baserede advokatfirma Pinsent Masons har udgivet deres  ”2019 International Arbitration Survey”:

http://www.arbitration.qmul.ac.uk/research/2019/

Rapporten giver bl.a. et indblik i, hvad der skaber ineffektivitet i internationale voldgiftssager, og hvordan voldgiftsprocessen kan forbedres for at imødekomme byggebranchens behov og bekymringer. For eksempel viser rapporten, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med mere end 600 respondenter, følgende:

• Det, der gør international byggevoldgift procestung, er især teknisk kompleksitet, tung bevisbyrde og sager med mange parter og krav.

• De proceduremæssige elementer, som ifølge respondenterne bedst vil kunne øge effektiviteten i voldgiftssager er: Afskæring af (åbenbart) urimelige krav på et tidligt tidspunkt (44%), mere effektiv udpegning af voldgiftsdommere/sammensætning af voldgiftsretten (37%) samt strømlining af afhøringer og bevisførelse (36%).

• Hovedforhandlingen kan ifølge respondenterne effektiviseres ved voldgiftsrettens forudgående identificering af relevante tvistepunkter til behandling (55%), parternes tydeliggørelse af ubestridt faktum (53%) og tidsbegrænsede indlæg med procedurebemærkninger (51%).