Vi orienterer løbende om nyheder fra vores specialeområder og om nyt fra VILTOFT.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her 
-
Læs artiklen
08.03.2018
Topplacering i Chambers Europe
Chambers Europe har netop offentliggjort sine rankings for 2018.
VILTOFT er for femte år i træk med i toppen i tier 1 inden for Real Estate: Construction.
Læs mere her.
Udskriv artiklen
-
Læs artiklen
17.09.2018
Rådgiver frifundet i principiel MgO-sag
Der er nu afsagt kendelse i den anden principielle sag om MgO-plader.
Som i den første MgO-sag (TBB 2017.779) blev det lagt til grund, at MgO-plader er uegnede som vindspærreplader i Danmark. Derudover fandt voldgiftsretten, at MgO-plader i foråret 2013 måtte anses for at være et gængs og anerkendt produkt, men at der ikke på dette tidspunkt var ”..indhøstet sådanne erfaringer med produktets egenskaber og egnethed, at det kan anses for sådan gennemprøvet, at der kan siges at foreligge en viden, hvorefter produktet anses for forsvarligt og fornuftigt til formålet”.
På den baggrund fandt voldgiftsretten, at ”hverken betragtninger om udviklingsrisiko eller byggetidens viden kan begrunde”, at bygherren bar risikoen for MgO-pladernes uegnethed.
MgO-pladerne kunne derfor ikke anses for mangelfri.
Hovedentreprenøren – ansvarlig
I den første MgO-prøvesag blev hovedentreprenøren frifundet, men i den netop afsagte kendelse blev entreprenøren fundet ansvarlig for anvendelsen af MgO-pladerne.
Voldgiftsretten fastslog, at valget af MgO-pladerne var et udslag af hovedentreprenørens frie materialevalg, selvom totalrådgiver på bygherrens vegne havde godkendt anvendelsen af MgO-pladerne. Den foretagne godkendelse kunne således ikke sidestilles med, at der var sket en projektændring således, at MgO-pladerne var foreskrevet af bygherren.
På den baggrund udtalte voldgiftsretten, at der ikke var ”…grundlag for at fravige udgangspunktet om, at [hovedentreprenøren] har et mangelsansvar for valget af de uegnede MgO-plader, uanset at [hovedentreprenøren] ikke kendte eller burde kende problemet, og voldgiftsretten finder derfor, at [hovedentreprenøren] har pådraget sig et ansvar over for [klager]”.
Entreprenøren var således ansvarlig, selvom voldgiftsretten ikke fandt, at entreprenøren havde handlet culpøst.
Totalrådgiveren – frifundet
Totalrådgiveren havde projekteret med anvendelse af vindgips, men havde accepteret, at entreprenøren ønskede at anvende et alternativt produkt. Voldgiftsretten lagde til grund, at totalrådgiveren havde godkendt anvendelsen af MgO-pladerne ved en gennemgang af en mock-up, hvor også produktdatabladet for MgO-pladen var til stede.
Voldgiftsretten konstaterede herefter, at det af produktbladet ikke fremgik, at der var tale om et nyt produkt, og at der i øvrigt heller ikke på anden måde tilgik totalrådgiveren oplysninger, der gav anledning til skærpet opmærksomhed eller mistanke.
Det var herefter i overensstemmelse med god rådgiverskik at lægge de modtagne oplysninger til grund uden selvstændig efterprøvelse, og dermed var det ikke ansvarspådragende for rådgiver at godkende pladernes anvendelse.
Ud fra de foreliggende oplysninger fra datablad og entreprenøren burde totalrådgiveren heller ikke have vidst, at pladerne ikke var gennemprøvede, og totalrådgiveren havde derfor heller ikke handlet ansvarspådragende ved ikke at orientere bygherre om, at MgO-pladerne var nye og ikke-gennemprøvede. Det ændrede ikke herved, at kvalitetsikringsbekendtgørelsen var en del af rådgiveraftalens grundlag.
Som følge heraf blev totalrådgiveren frifundet.
Beslutningstidspunktet og Byg-Erfa bladet 131227’s betydning
Indbygningen af MgO-pladerne skete i den konkrete sag i perioden august 2013 og frem til byggeriets aflevering i april 2014.
I denne periode udkom Byg-Erfa-bladet 131227, der uden advarsler omtalte MgO-plader, og under sagen blev det afgjort, at det var entreprenørens subjektive forhold på tidspunktet, hvor produktvalget foretages, der er afgørende for, om der var ”indhøstet sådanne erfaringer med produktets egenskaber og egnethed, at det kan anses for sådan gennemprøvet”.
Som følge heraf blev beslutningstidspunktet – foråret 2013 – lagt til grund for ansvars- og risikobedømmelsen i sagen.
Voldgiftsretten afviste endvidere, at hovedentreprenøren havde godtgjort, at MgO-pladerne allerede i foråret 2013 kunne betragtes som ”gennemprøvet”. Kendelsen anfører således, at det ikke fandtes godtgjort af hovedentreprenøren, ”… at der forud for offentliggørelsesdatoen [af Byg-Erfa bladet] forelå omstændigheder vedrørende vurdering af MgO-pladernes egnethed i dansk vinterklima, som [hovedentreprenøren] kunne støtte ret på”.
Byg-Erfa-bladet fik derfor ingen konkret betydning for bedømmelsens af entreprenørens ansvar i den konkrete sag, mens det omvendt fremstår helt overvejende sandsynligt, at tidspunktet for udsendelsen af Byg-Erfa-bladet i december 2013 vil blive anset for en ”blåstempling” af MgO-pladerne i forhold til udviklingsrisiko og byggetidens viden.
Perspektivering – hvad kan vi udlede af kendelsen
Kendelsen viser, at beslutninger om anvendelsen af MgO-plader i foråret 2013 ikke er en bygherrerisiko.
Såfremt entreprenøren har anvendt MgO-pladerne som udslag af et frit materialevalg, viser kendelsen, at entreprenøren bærer et mangelansvar, uden at entreprenøren har handlet ansvarspådragende (culpøst).
Kendelsen støtter til gengæld, at det for hverken rådgiver eller entreprenør uden videre var ansvarspådragende (culpøst) at anvende eller godkende MgO-plader.
Såfremt MgO-pladerne er valgt af bygherre eller rådgiver (på bygherres vegne), vil ansvarsbedømmelsen derfor afhænge af, om entreprenør og/eller rådgiver har handlet ansvarspådragende ved ikke i henhold til kvalitetssikringsbekendtgørelsen eller almindelige loyalitetsbetragtninger at have informeret bygherre om anvendelsen af MgO-pladerne.
Kendelsen fastslår samtidig, at rådgiver ikke burde have vidst, at MgO-produktet ikke var gennemprøvet, og rådgiver havde derfor ikke handlet culpøst ved ikke at orientere bygherre.
Dette støttes i øvrigt af, at entreprenøren (og branchen) i 2013 anså produktet for at være ”gængs og almindeligt”.
Såfremt du måtte have spørgsmål eller kommentarer til ovenstående eller til MgO-problematikken generelt, er du velkommen til at kontakte advokat (L), partner Steen Hellmann (sh@viltoft.dk), der repræsenterede totalrådgiver under sagen.
Det bemærkes, at kendelsen formentlig snarest vil være at finde i en anonymiseret form på Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomheds hjemmeside www.voldgift.dk, ligesom kendelsen forventes trykt i Kendelser for Fast Ejendom og Tidsskrift for Bolig- og Byggeret.
Artiklen kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Udskriv artiklen
- Læs artiklen
26.01.2018
Hovedstadens Letbane
Hovedstadens Letbane har den 11. januar 2018 offentliggjort vinderne af de i alt otte udbudte kontrakter om udførelse af Hovedstadens Letbane. Kontraktunderskrivelsen og iværksættelsen af projektet afventer nu kun ejernes godkendelse.
Hovedstadens Letbane løber 28 km langs Ring 3 vest for København og omfatter i alt 29 stationer fra Lundtofte nord for Lyngby til Ishøj i syd. Det er Danmarks største letbaneprojekt.
Læs mere her.
VILTOFT har rådgivet Hovedstadens Letbane om alle entreprise- og udbudsretlige spørgsmål. Som advokater for bygherre på letbaneprojekterne i Odense og København og på metrobyggeriet i København er VILTOFT blandt landets førende rådgivere inden for infrastruktur.
Har du kommentarer eller spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Peter Fauerholdt Thommesen, pft@viltoft.dk
Udskriv artiklen
- Læs artiklen
06.03.2018
Voldgiftsret
Bogen Voldgiftsret, 3. udg., der er udarbejdet af partner Peter Fauerholdt Thommesen, er netop blevet anmeldt i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret.
